Lyskulisser

Lyskulisser indgår som en væsentlig del i vor scenografi. Det være sig som transparante ved at gennem lyse kulisserne bagfra, ved at kulissernes farver kaldes frem ved hjælp af farvet lys, eller ved at kulisseformer opstår ved hjælp af farvede skygger. Kort sagt  -  scenerummet behandles som et stort lys-farve-rum.

Hvad opnås ved denne teknik?  Der opstår et sensibelt farverum, der forvandles ud fra forestillingernes vekselnde stemninger. Det sensible farverum opstår udfra lyset og farvernes gensidige virkninger  som faste farver (Kemiske farver) og Lysfarver (fysiske farver). Alle har oplevet at i blandingen af blå og gul opstår den grønne farve, det gælder dog kun i forhold til de faste farver.  Blandes blåt og gult  lys  - hvad opstå da ?  Da lysfarver gennemtrænger hinanden fuldstændig, opstår ved  blanding heraf samtdig effekten af mere lys d.v.s. farverne bliver altid lysere, hvis ikke  lysstyrken reduceres. Dette har lige så stor en indvirkning på farven som lysblandingen selv. Og farven der opstår i blandingen af gult og  blåt lys er rødlig-lilla. Vi har altså samtidig scenerummet fyldt af både gule, blå og rødligelilla nuancer samt alle tænkelige blandingsnuancer eller mere præsist overgangs farver. 

Hertil kommer fænomenet de farvede skygger. -  Farvede skygger opstår når farvet lys lader en skygge opstå i et ikke fuldstændigt mørke, således at skyggen mødes af et svagt modlys. Her opstår den farvede skygge, der forholder sig komplimentært til farven, der forårsager skyggen. - D.v.s. rødt lys vil fremkalde en grøn skygge, gult lys en violet skygge osv. 

Alt dette  kan vel forekomme temmelig kompliceret, men faktisk kan alle disse fænomener opleves i det daglige, blot er vi ofte ikke opmærksomme herpå;  Ved en farverig solopgang kan man opleve rummet  som forvandlet ved det rødlige skær der ligger henover alt og hermed forandrer rummet i sin helhed, eller når skyer pludselig dækker for solens klare lys og et mørke forandrer rummet og skyggerne bliver mindre skarpe , eller når der på en mild vinteraften ligger tåge omkring gadelamperne og skaber en gul lysklokke omkring disse o.s.v.   Med den her antydede lysfarveteknik skabes farvestemninger, der følger stykket som en undertone; undertone fordi farverne ikke optages lige så bevidst som scenens aktører eller stykkest handling optages. Men farverne har en stærk stemningsmæssig virkning på tilskuerne og kan understøtte den stemningsmæssige forståelse.

Som et særligt lysfarve arbejde har jeg udarbejdet lysscenografier til musik, som det bl.a. kan opleves i slutningen af forestillingen DOSTOJEVSKIJ med første sats af  Franz Schubert´s  B-dur sonate.  Her tages der udgangspunkt i den “absolutte” musik der har et fællesskab med det motivfri malerie ved allene at leve i stemninger.  Men også i den musikalske strukturs lovmæsigheder  finder man visse paralleller såsom lyse og mørke toner, i dur og mol o.s.v. 
  I denne lysscenografi kan man opleve et bevæget lysmaleri, der udvikler sig rytmisk med den fremførte musik og således bibringer den hørbare musik et synligt klangbillede.

                                                     Michael Vincentz